ARKplus - Arkitektfirma Østjylland:  Mellem Århus, Kolding, Fredericia, & Horsens- New Nordic Architecture v. Arkitekt Lars Skinhøj- Korntoften 64, Vejle, mob: +45 61 69 02 71 - @2016

ARK+

Borgernes arkitekturpris       2016

DBU har lagt en video ud om Hover IFs nye prisvindende bygning ved Vejle. Dejligt når kunder og brugere kan mærke kvaliteterne, og deler det med andre!

Fra LinkedIN:

Vi vandt en 1. plads i arkitektkonkurrencen i 2015 med mit skitseforslag og Ivans bud, og dernæst havde jeg ansvaret som arkitekt på projektet hos Constructa i Silkeborg. Huset er blevet indviet i efteråret 2016, og nu har vi den glæde også at kunne modtage prisen som borgernes valg og bedste bygning i Vejle i 2016.

Jeg har sammen med Ivan Jacobsen -Stenhøjgaard og ingeniørfirmaet Constructa vundet Borgernes arkitekturpris 2016 her i Vejle - for Hover IF ny klubhus med idrætsfaciliteter ved Hover gamle skole og baneanlæg i Vejle. Vi vandt, som det bygningsværk med flest stemmer for bedste byggeri færdiggjort i Vejle området i 2016.

Jeg er særlig grad glad for at have vundet borgernes arkitekturpris, da det også er et borgernes hus, som bliver brugt og oplevet af en stor gruppe mennesker. Det er både lokale med tilknytning til skole og fodbold, men også gæster fra andre byer og klubber, som alle kan have glæde af de nye gode faciliteter.

For mig vidner denne pris også om, at bygningen gør en synlig forskel og fungerer godt i det lokale miljø og i Vejle by. Når så mange personer har været inde og afgive deres personlige stemme til netop Hover.

En funktionel idræts- & fællesskabs-bygning, som både er undervisning, tribune, klubrum, kiosk, og skulptur til glæde for både byen og børnene, som bruger skole og idrætsbaner.

Med Hover Ny Klubhus er det muligt at skabe en imødekommende og lys bygning, som er åben i mere end én forstand. Ikke bare med størst mulig udsyn gennem store vinduespartier, men også åbent for de lokale med rum til spændende og vedkommende arrangementer. Et sted, hvor man har lyst til at opholde sig og hænge ud. Et sted man har lyst til at passe på, fordi det er noget, man er stolt af - som man gerne vil vise frem. Og hvor både medspillere og modspillere er velkomne.

 

Her er skabt en funktionel unik og smuk bygning, som tilføjer ekstra gode muligheder for ophold, både inde og ude. I læ for regn og vind på den overdækkede terrasse, og med mange ekstra muligheder og 360 graders udsyn over anlægget fra tagterrassen.