ARK
"Dragen" Teater & koncertsal
En markering af skolens profil
Koncert- og teatersalen “Dragen” ved Sydvestjyllands Efterskole - færdigbygget i 2012. - Spillested, teaterscene og undervisningslokale.
Jeg var hovedansvarlig arkitekt på projektet og arbejdede på idé- & projektudvikling sammen med Louise Haugaard Nielsen, mens jeg var ved Arkitektfirmaet Mortensen.
Optimerede rammer for lyd, lys og oplevelse. Rum til glæde og kreativ udfoldelse, til fordybelse og tankevækkende optrin. Koncert / teater / mødesalen er en unik symmetrisk bygning, som kobler sig på skolens centrale torv og skaber små hyggelige kroge til ophold og gruppearbejde. Bygningens form er motiveret af ønsket om at alle i salen skal have den samme gode oplevelse, både visuelt og lydmæssigt. Men lige så meget, som den er funktionsmæssigt gennemtænkt indefra, er den også tænkt ind i helheden, med de eksisterende bygninger og naturen og ankomsten til skolen. Især om aftenen bemærkes det nye indgangsparti. Lyset og livet bliver synligt ud mod vejen, og evt. offentlige arrangementer vil helt naturligt lede gæster direkte om til foyer og sal. Om dagen vil den være en passende, men ikke overartikuleret markering af skolens profil mod omverdenen. På den måde signaleres: ”Vi kan og vi vil noget særligt her på SE, men ikke uden behørig hensynstagen til den eksisterende kontekst!” Salen kan i dagligdagen naturligt glide ind i skolens øvrige funktionalitet og blive en forlængelse af det eksisterende flow rundt på skolen. Et sted der er behageligt at opholde sig både for dem i salen, og dem på scenen. Et sted hvor man kan læne sig tilbage og nyde den gode afslappede atmosfære, og hvor der er gode forhold for både koncerter, udstillinger, møder, forelæsninger, fester, teater, præsentationer af projekter, biograf, forskellige slags samlinger og undervisning.
Se evt mere om multisalen, og livet på skolen på SEs webside